Udvidelse af bestyrelsen hos Harbinger

Morten Andersen, COO i Unique Human Capital, er ny i bestyrelsen hos Harbinger Public Relations A/S. Der er tale om en udvidelse af bestyrelsen.
Morten Andersen er nyt bestyrelsesmedlem i Harbinger Public Relations A/S

Morten Andersen, COO i Unique Human Capital, er ny i bestyrelsen hos Harbinger Public Relations A/S. Der er tale om en udvidelse af bestyrelsen.

Det sker både som et led i yderligere professionalisering af ledelse og administration og som led i udvikling af samarbejdet mellem selskaberne i First Chair Group.

”Jeg ser frem til at medvirke til, at Harbinger bliver rustet yderligere til den fremtidige vækst og udvikling, der er i den besluttede forretningsstrategi. Samtidig er jeg fagligt interesseret i strategisk kommunikation, der fylder meget i moderne ledelse. Det er derfor en del af mit eget professionelle liv på flere måder,” påpeger Morten Andersen, der tillige håber, at hans indtræden i Harbingers bestyrelse vil medvirke til yderligere samarbejde mellem kommunikationsvirksomheden og Unique Human Capital.

”Et af målene for First Chair Group, som begge virksomheder er en del af, er netop at kunne tilbyde mere komplette og totale løsninger. Ved f.eks. ændringer i en virksomheds ledelse, hvor vi hos Unique Human Capital er aktive i at finde de rette personer og kompetencer, kan der tit og ofte være behov for kommunikationsrådgivning eller -ydelser. Det kan vi så levere indenfor familien, hvis det er ønsket. Derfor er det også godt, at vi ved så meget som muligt om hinanden og kan udnytte synergier. Det vil mit bestyrelsesarbejde hos Harbinger også medvirke til,” fastslår Morten Andersen.

Jeg ser frem til at medvirke til, at Harbinger bliver rustet yderligere til den fremtidige vækst og udvikling, der er i den besluttede forretningsstrategi.
Morten Andersen
Nyt bestyrelsesmedlem i Harbinger Public Relations A/S

Morten Andersen slutter sig i Harbingers bestyrelse til Jens F. Kofoed og Søren M. Kofoed, der er henholdsvis CEO og COO i First Chair Group, samt Ole Daugbjerg, der er seniorrådgiver i Harbinger.