#MeToo igennem 15 år

Udtrykket MeToo blev brugt første gang i 2006 af borgerrettighedsaktivisten Tarana Burke. 15 år senere er #MeToo blevet talerør for stemmer, der flytter verden.

8. marts er kvindernes internationale kampdag. Og er der to ord, der viser, at der stadig er noget at kæmpe for, så er det #MeToo. Vi giver her et overblik over #Metoo-bevægelsens udvikling og dens indflydelse på debatten og selvransagelsen, når det gælder køn og ligestilling. Glædelig kampdag!

Udtrykket MeToo har eksisteret som solidaritetsmarkør blandt kvinder i 15 år. Det blev første gang brugt i 2006 af borgerrettighedsaktivisten Tarana Burke som et udtryk for, at kvinder, der – ligesom hende selv – har været udsat for sexchikane og seksuelle overgreb, ikke stod alene. Ifølge Tarana Burke ligger kraften i MeToo i, at de to ord kan starte en samtale mellem dem, som det er gået ud over.*

MeToo tog dog først for alvor fart, da Alyssa Milano i oktober 2017 delte sin historie i kølvandet på anklagerne mod Hollywoodproducer Harvey Weinstein under hashtagget #MeToo og opfordrede andre kvinder til også at dele deres historier om seksuelle krænkelser. Få dage senere havde over 500.000 kvinder delt deres historier om overgreb, krænkelser, sexisme og voldtægt på de sociale medier under #MeToo.

#MeToo i tal
Efter Alyssa Milano delte sin #MeToo-historie den 15. oktober 2017, gik hashtagget viralt. Det blev brugt over 200.000 gange på Twitter og i 12 millioner posts på Facebook i løbet af de første 24 timer. Inden for det første år er #MeToo- blevet delt mere end 19 millioner gange alene på Twitter og har spredt sig til over 85 lande.

Fra krusninger til tsunami

I dag er #Metoo ikke bare ord eller et trending hashtag, men en global bevægelse, der kræver sin plads på den kønspolitiske dagsordenen. I Danmark blev #MeToo-bevægelsen i første omgang modtaget noget mere afdæmpet, men i august 2020 kickstartede TV-vært Sofie Linde den perfekte storm under sin tale ved Zulu Comedy Galla i 2020. #MeToo-bølgende skyllede med fornyet kraft ind over Danmark, rystede op i afsløringerne og rev prominente mediefolk og politiker med sig.

I 2021 hersker der ingen tvivl om, at #MeToo-bevægelsen for alvor har bidt sig fast i Danmark. Den er blevet kaldt alt fra ”historisk”, ”feministisk nybrud” til ”heksejagt”, ”kvindetribunal” og ”folkedomstol”. Uanset hvad står en ting klart: #MeToo har flyttet bjerge. I dag er dagsordenen om seksuel chikane gået fra at være en debat om, hvorvidt der overhovedet er et problem, til at handle om, hvad der helt konkret skal gøres ved det.

Men det er ikke kun sniksnak. I USA har #Metoo-bevægelsen påvirket arbejdsretlige love i flere stater, hvor arbejdsgiveren er forpligtet tilbyde chikane træning, der skal modvirke krænkelser på arbejdspladsen. Californien indførte i 2018 en lov om, at offentligt ejede virksomheder skal have mindst én kvinde i bestyrelsen**, og i Danmark har #Metoo uden tvivl også haft en finger med i spillet i forhold til den nye samtykkelov.

Godt gået af to små ord. 

 

Kilder: *https://www.ebony.com/news/black-woman-me-too-movement-tarana-burke-alyssa-milano/ **https://www.govdocs.com/the-metoo-movement-where-we-are-today/