Kan den ”politiske virkelighed” igen komme i vejen?

Det kræver ro at genopbygge et land efter en krise. Derfor er et politisk samarbejde henover midten en forførende tanke. Harbinger’s Ole Daugbjerg har set på Lars Løkke Rasmussens nye netværk, og hvordan kommunikationen vil gøre en forskel for succes eller fiasko for den farveløse fane.

Synspunktet er ikke nyt. Langt fra. Og man kan ikke just sige, at erfaringerne er ligefrem fantastiske. Ikke desto mindre prøver tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen igen at italesætte ideen om samarbejde hen over midten i danske politik. Han har ikke direkte brugt terminologien ”samlings­regering”, men det er tæt på. Det er kommunikationsteknisk godt gået. Der er nemlig rigtig mange, der tiltales af både den indre logik og den ydre logik – og så lyder det dejligt beroligende i en tid, hvor fløjkrige præger både partier og det samlede Folketing. Og andre steder i verden, ikke at forglemme.

Det er foreløbig et ”netværk”, der er rammen om de nye flasker med gamle dråber på den politiske scene. Også et begavet udspil, fordi det ikke nødvendigvis skræmmer mere eller mindre enige danskere. Et netværk er hverken så forpligtende eller skræmmende (for nogle) som at melde sig ind i et parti. Der er da også en række erhvervsfolk, der har udtalt sig positivt om tankerne, og nogle har meldt ud, at de har meldt sig ind. Så foreløbig kører kommunikationen frem på en måde, der givetvis er helt efter planen. Ord virker, når de bliver brugt begavet og fremkalder de rigtige billeder.

En af de mest markante erhvervsstemmer, der har meldt sig under den farveløse fane, er Lars Rebien Sørensen. Det er mildest talt ikke hvem som helst. Han har deltaget i at gøre Novo Nordisk til en af Danmarks mest respekterede og velindtjenende virksomheder. Han blev endog udnævnt til verdens bedste topchef af Harvard Business Review i 2015, så det var ikke kun i den hjemlige andegård, der var respekt at hente. Det er ganske bemærkelsesværdigt ikke første gang, Lars Rebien Sørensen aktivt har plæderet for samarbejde hen over den danske, politiske midte. I forbindelse med oprydningen efter finanskrisen i de første år af 2010’erne var beskeden fra Lars Rebien Sørensen lidt det samme: En samlingsregering, der kunne tage fælles og store beslutninger, så Danmark kunne komme på fode igen og komme videre.

Der var også mange, der nikkede og tænkte, at der var en del om snakken. I alt fald hvis man skulle tro datidens opinionsmålinger. Det er i øvrigt ikke hver dag, at en ledende erhvervsmand i den grad forholder sig til det politiske landskab, og det var det heller ikke dengang.

Derfor var det også mindst lige så opsigtsvækkende, at en politisk kommentator med en fortid som toppolitiker med en temmelig nedladende replik affærdigede ideen med et udsagn om, at den ingen gang havde på jorden, fordi Lars Rebien Sørensen ikke ”forstod den politiske virkelighed”. Kontroversen var aktuel i ganske kort tid, og der var ingen politikere, der greb bolden – den gang.

Det bliver ganske interessant at følge, om den fornyede indsats for tanken glider bedre ned, når det er en fuldblodspolitiker, der vel næppe kan beskyldes for ikke at ”forstå den politiske virkelighed”, der tager initiativet. Ganske vist har Lars Løkke Rasmussen kommunikationstaktisk valgt netop at lægge afstand til ”den politiske virkelighed” med spin, politisk kommunikation og ekstremer på fløjene, men om det er nok til at ændre den ”politiske virkelighed” til at være en delmængde af virkeligheden som sådan, det står tilbage at blive besvaret.

Fra et professionelt kommunikationssynpunkt er Lars Løkke Rasmussen kommet elegant ud af startblokken – uanset om man så er enig med ham eller ej.