Det skulle være So(Me) godt…

Mange danskere holder sig fra at debattere på sociale medier, fordi de synes, at tonen er for barsk. Harbinger ser rummet for dialog og nuancering i SoMe-land efter i sømmene.
Photocredits: William Krause, Unsplash

En ny Megafon-måling, lavet for TV2, viser, at 68% af alle danskere holder sig fra at deltage i debat på SoMe, fordi de synes, at tonen er for barsk. Samtidig viser Facebooks igangværende konflikter med Australien, Canada og diskussion i flere andre lande, at SoMe, de sociale medier, måske har flere dårlige end gode sider. SoMe blev ved fremkomsten udråbt til demokratiets redning, til de ”almindelige” menneskers chance for at komme til orde, de samme menneskers mulighed for at få en dialog med beslutningstagere og politikere samt ikke mindst en platform til at udbrede viden til en langt større kreds, end traditionelle medier kunne nå.

I virksomheder verden over var troen også stærk på, at man kunne komme i direkte dialog med kunder og forbrugere – uden fordyrende og redigerende mellemled. Samskabelse og crowd intelligence blev spået en fantastisk fremtid.

Efter bl.a. tidligere præsident Trumps udelukkelse fra diverse platforme på grund af plat, løgn og andre artigheder er det umiddelbart fristende at kalde de førnævnte forventninger for forliste, forrådte og for… meget!

Det er dog nok at gå for langt, for der er stadig - specielt i kredse, der beskæftiger sig med fakta og videndeling – mange, der har glæde af SoMe’s muligheder. Og billeder af dagens måltider, månedens kage, den seneste hundehvalp eller en fed scoring i en fodboldkamp gør næppe nogen skade. Værdien må være op til den enkelte.

Det skal heller ikke underkendes, at mange har glæde af lukkede grupper, crowd funding har medvirket til iværksætteres succes, og virksomheder får i mange tilfælde ærlig og direkte respons.

Den tidligere nævnte konflikt mellem Facebook og Australien har dog også afsløret, at en række offentlige såvel som private virksomheder har bygget sine relationer og informationspolitikker op på netop Facebook – i alt fald i Australien. Det er i sig selv næppe voldsomt smart af flere grunde, men det siger noget om, hvor meget SoMe er kommet til at fylde.

Ikke menneskehedens fineste stund

Et problem er, at det må betegnes som uomtvisteligt, og som er understreget af Megafons måling for TV2, er, at SoMe har afsløret en menneskelig egenskab, der næppe vil rangere på listen over vores races fineste. Kort sagt, at vi tenderer til at udgyde de værste eder og forbandelser, grovheder og overdrivelser samt chauvinistiske og halv- eller helracistiske og sexistiske bemærkninger, når vi sidder ved skærmen. Følelsen af anonymitet er åbenbart til stede, og vi kan jo da ikke se den, vi overhælder med sprogligt slam og slagger.

Det lader til, at almindelig anstændighed og god opdragelse er fraværende, når vi sidder alene i vores lønkammer og tamper i tasterne. Altså når vi ikke er i reel dialog, og når vi ikke kan se dem, det går udover. Og det er absolut sjældent, at en ”forfatter” er klar til at gentage sine udgydelser, hvis det er til citat i et traditionelt medie med navns nævnelse.

Sporene skræmmer: Seks ud af ti humanitære hjælpeorganisationer har i en rundspørge svaret, at de i højere grad bliver mødt med en grov tone på de sociale medier end i andre sammenhænge. Analysen blev lavet af fagbladet ”Journalisten” i 2019.

Et verdensmesterskab til de danske håndboldherrer har også udløst reaktioner på sociale medier, der ikke just virker befordrende. Landstræner Nikolaj Jacobsen har således fortalt til TV 2 SPORT, at:  ”Nogen kan finde på at skrive, at jeg er tyk, og jeg er for grim at se på”. Og han har fortalt om flere episoder og oplevelser, der understreger tendensen.

Kan man forestille sig, at det skete ansigt til ansigt?

- Vi ser det desværre mange steder, og det er mildest talt trist, hvordan der er kommet en forråelse i måden at tale til hinanden på online. Men der må sidde nogle små mennesker derude en gang i mellem og ikke tænke over, at der sidder nogen på den anden side af skærmen og modtager de her beskeder.
Forsvarsspilleren Henrik Møllgaard om udviklingen overfor TV2 Sport

Politikerne og de etablerede medier er hoppet på

Men det er ikke kun i den mere kulørte ende af spektret, at SoMe sætter spor. Centerleder Roger Buch og lektor Mette Mørk fra DJMX har i en artikel sat fokus på ”twitterisering”:

”Journalisters og politikeres omfattende brug af Twitter kan føre til en “twitterisering”, hvor det hurtige, det fragmentariske og det overfladiske prioriteres på bekostning af dybden.”

Og det er ikke kun makrelmadder, hyldest til Coke Zero eller vinduesvask forskerne her er ude efter. Det er manglen på ægte dialog, nuancering og faktacheck, der er i fokus.

Det er næppe for meget at sige, at de sociale medier reelt har bevirket, at mange har taget mindst et skridt nedad på evolutionsstigen, når det gælder kommunikation. Det er jo reelt slet ikke kommunikation, når det er envejs. Det er information eller propaganda!

Det har åbnet for ”alternative fakta”, ”fake news” og fuldstændig utilsløret konspirationshysteri, netop fordi faktadimensionen er blevet mindre vigtig, for ikke at sige irrelevant i diverse ekkokamre, når man på SoMe kun mødes med og taler med ligesindede.

Det måske reelt set største problem er, at de etablerede medier, der tidligere hævede den demokratiske fane og slog sig op på at være vagthund, også tenderer til at falde i SoMe-fælden. Nu er det sådan, at en vist antal ”likes” på dette eller hint rabiate indlæg fører til artikler om ”tendenser”. En given politikeres udgydelser på et socialt medie bliver til en historie i sig selv, og identitetspolitikken har kun forceret tendenserne.

Er vi på vej baglæns?

Klaus Wivel har i Weekendavisen begået en læseværdig artikel om udviklingen i USA, hvor han påviser, at identitetspolitik, vanerne fra SoMe og jagten på det opsigtsvækkende (mere end det oplysende) har ført til, at den ellers uddøde partipresse er genopstået. Det er selvfølgelig for/imod Trump, der har skabt polariseringen.

Klaus Wivel henviser bl.a. til en undersøgelse, lavet af nyhedsmediet Axios, der viser, at flere end halvdelen af alle amerikanere mener, at »de fleste nyhedsmedier er mere optagede af at støtte en ideologi eller politisk fløj end af at informere offentligheden«. Artikel omhandler mange andre aspekter, og den kan kun anbefales.

Der er et utal af andre observationspunkter om techgiganter og SoMe, som imidlertid ikke har så meget med kommunikationskultur og tendenser at gøre. Det må de relevante myndigheder tage sig af, men fra et rent kommunikationsstrategisk synspunkt er der al mulig god grund til at forholde sig væsentligt mere kritisk til SoMe – og til at sikre sig, at det ikke er sådanne kanaler, der udgør rygraden i din kommunikationsindsats. I alt fald ikke, hvis du er interesseret i et omdømme, der bygger på mere end varm luft og ”synsninger”.

Kilder:
Partipressens genkomst | Weekendavisen
Journalisten Rundspørge: Hjælpeorganisationer oplever grovere tone på sociale medier - Journalisten
https://sport.tv2.dk/haandbold/2021-01-30-nikolaj-jacobsen-savner-respekt-helt-grotesk-hvad-folk-skriver